Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Opstart 

Det er vigtigt for os, at jeres barn får så god en børnehavestart som muligt. Derfor tilbyder vi barn og forældre at besøge os inden børnehavestart, hvor vi viser jer rundt. Vi tilbyder ligeledes en opstartssamtale, inden barnet starter, hvor der lægges op til, at begge parter kan få svar på eventuelle spørgsmål.

Forældre er velkomne til at være sammen med barnet i børnehaven de første par dage, så de kan få et indblik i vores kultur og sociale fællesskab. Efter tre måneder tilbyder kontaktpædagogen en samtale med forældrene, hvor der gensidigt udveksles erfaringer om barnet, hvorvidt det trives og er faldet godt til.