Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Forældresamarbejde

Vi tror på, at glade forældre giver glade børn. Derfor vægter vi dialogen mellem forældre i dagligdagen meget højt. Det er vigtigt for os, at forældre føler sig inddraget og betydningsfulde i deres barns børnehaveliv. Gennem daglige snakke og billeder af dagligdagen inddrager vi forældrene i deres børns læring, udvikling og trivsel.

Det betyder meget for os, at forældrene er trygge ved og bakker op om os og vores arbejde, da dette ubevidst videregives til barnet. Kommunikationen ser vi derfor som en grundpille i forældresamarbejdet.

Samarbejdets mange tiltag

For at skabe et givende og konstruktivt forældresamarbejde, hvor barnets trivsel, og læring og udvikling er i fokus, har vi en række årlige tiltag, der inddrager forældrene mest og bedst muligt:

  • Opstartssamtale inden barnet starter i børnehave
  • Barnets Bog, hvor vi løbende dokumenterer børnehavens daglige gang. Her giver vi et indblik i dagligdagen, udflugter og arrangementer
  • Kaffedage: hygge og løs snak
  • Sociale arrangementer, fx arbejdsdag, grillfest og sommerfest
  • En årlig arbejdsdag, hvor forældre hjælper med at rengøre huset og giver en hånd med de steder, der trænger
  • Tre-måneders-møde
  • Skolestartsmøde