Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Krop, sanser og bevægelse

Sammenhæng

Kroppen er vores vigtigste redskab. Den er en forudsætning for, at vi trives optimalt, kan gennemgå en positiv udvikling, og at vi er i fysisk og psykisk god form og balance. En god motorik har også betydning for den sproglige udvikling. I børnehavealderen bruger børnene kroppen til at sanse og forstå verden. For at ord giver mening for dem, skal de have konkrete fysiske erfaringer at knytte ordene til. Børnene skal have mulighed for at erfare egen kropslig styrke og konsekvenserne deraf.

 

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

 

Tiltag

  • Vi sikrer os, at børnene har mulighed for fysisk udfoldelse, motion og styrkelse af deres grovmotorik. Inde har vi et tumlerum med armgang, klatrevæg, ribber og en stor skummadras, der dækker hele gulvet. Vi har et stort kælderrum med klatrevægge,-net, bikube og softgulv, hvor vi bl.a. laver gymnastik, har musik og børneyoga.
  • Vi hjælper børnene med at få viden om og indsigt i kroppens funktioner og dens betydning for, at vi har det godt.
  • Ude er legepladsen indrettet med fokus på, at der er mange muligheder for, at børnene kan udfolde sig fysisk.
  • Vi har udedage i Mølleparken, vi tager på ture i skoven og nærmiljøet, vi laver gymnastik og action kids med en børnegruppe hver uge fra oktober til marts, og vi laver børneyogaforløb.
  • Vi skøjter med en børnegruppe cirka hver anden uge fra oktober til marts.
  • Til måltider italesætter vi, hvad børnene og os voksne har med på madpakken. 
  • Vi har en kostpolitik, hvor vi opfordrer forældrene til at give deres børn sunde kostvaner. 
  • Vi guider og opmuntrer børnene til at blive selvhjulpne.
  • Vi styrker børnenes finmotorik ved, at de klipper, tegner, laver perleplader og -kæder.
  • Vi laver afslapning med børnene i forbindelse med samling.
  • Vi laver emneuger bl.a. omkring sundhed, krop og bevægelse.

Tegn

  • At børnene udvikler sig motorisk og får større kropsbevidsthed og -forståelse
  • At børnene er glade for at bruge deres kroppe
  • At børnene gerne vil deltage i fysisk aktivitet både på andres og eget initiativ.
  • At børnene udtrykker sig med deres kroppe
  • At børnene vil og ønsker afslapning.
  • At børnene aktivt bruger legepladsen og dens faciliteter; cyklerne, rutsjebanen, klatrestativet, gyngerne m.m.
  • At børnene tager initiativ til at være selvhjulpne.
  • At børnene tager initiativ til selv at klippe, tegne, lave perleplader og -kæder m.m.
  • At børnene deltager aktivt i emneuger og glædeligt husker tilbage på aktiviteterne samt efterspørger det.

 

Evaluering

Dokumentation i form af billeder i ”Barnets Bog” og på fjernsynsskærme, SMTTE-modeller af emnearbejde, skolemapper m.m. Vi evaluerer løbende på personalemøder og pædagogmøder. Metoden, vi bruger, er evalueringsskemaer, hvor vi enten undersøger vores undringer eller mål, og knytter dem til de 6 læreplansmål eller de 12 grundelementer. Vi laver børneinterviews og spørger ind til børnenes oplevelser af aktiviteterne, for at få børneperspektivet. Herefter kan vi lave justeringer til de kommende aktiviteter.