Mad og måltider
I dag opholder de fleste børn i Danmark sig en stor del af dagen i en daginstitution. Derfor har daginstitutionerne et stort medansvar for de kostvaner, der grundlægges. I Børnehaven Tusindfryd har vi en kostpolitik, hvor vi opfordrer forældre til at give deres børn sunde vaner. Kostpolitikken skal være med til at sikre trivsel, tryghed og gode kostvaner for børnene i børnehaven.
Vi har ikke forældrebetalt frokostordning, men børnene skal selv have madpakker med hjemmefra.
Forældrebetalt frugtordning
Børnene får hver dag økologisk frugt og brød om eftermiddagen. Det er en ordning, forældrebestyrelsen har etableret. Forældrebestyrelsen opkræver hos forældrene 75 kr. pr. barn om måneden, som de køber frugt og brød for, der leveres hver mandag.